Hvorfor kan hver femte
Årsagen til at udvikle overvægt og fedme har at gøre med en ubalance mellem energiindtag og energiforbrug, dvs. den energi, du får gennem det, du spiser, og den energi, som kroppen bruger. Forhøjet energiindtag i forhold til for lavt energiforbrug over tid resulterer i et overskydende energi, der lagres i kroppen i form af fedt. Årsagerne er dog ikke kun “matematisk”. (1)
I dag er det kendt, at der er biologiske såvel som adfærdsmæssige, sociale og miljømæssige faktorer bag, hvem der lider af sygdommen. Det miljø, du vokser op i, spiller en vigtig rolle i de spisevaner og træningsvaner, du udvikler, og arvelige biologiske forhold kan påvirke både appetitten og hvor i kroppen fedtet opbevares. Risikoen for at udvikle fedme påvirkes også af, hvordan du arbejder, lever og føler generelt. At spise som en reaktion på forskellige følelser er meget almindeligt. (1)
Undersøgelser viser, at sultcentret og belønningssystemet i hjernen også har stor indflydelse på evnen til at reducere og opretholde et lavere energiindtag hos mennesker, der engang har været overvægtige. (2-4)
Det faktum, at andelen af mennesker, der lever med fedme i verden er steget i de seneste årtier, har en klar sammenhæng med, hvordan samfundet og vores livsstil har ændret sig i de sidste 30 år. På samme tid som vi har fået adgang til flere og flere energi-rige fødevarer (sodavand, slik, fastfood, alkohol m.m.) udvidede transportmuligheder samt øget skærmtid, har det betydet, at vi bruger mindre og mindre tid på at bevæge os. (1, 5)
Det er vigtigt at huske, at fedme er en sygdom, og behandlingen ofte tager lang tid. Hvis du har brug for støtte fra sundhedsvæsenet, har du ret til at modtage det!
Kan hjernen narre os til at spise mere end vi behøver?
Vi skal spise for at overleve. Men at spise stimulerer også de centre i hjernen, der styrer glæde og belønning, hvilket forklarer, hvorfor vi blandt andet er motiveret til at spise, selvom vi er mæt eller ikke har brug for det.
For at forstå den rolle hjernen spiller i vores måde at spise på, er vi nødt til at se nærmere på de områder, der får os til at føle os sultne og længes efter noget godt.
Sultcenteret
Sultcenteret i hjernen kan både mindske og udløse sultfølelsen. (6, 7)
Belønningssystemet
Belønningssystemet i hjernen kan skabe en trang til mad, selv når du er mæt eller ikke har brug for at spise. (6, 7)
Det første område er sultecentret, hvor aktivering af visse stoffer (såkaldte neuroner) kan udløse eller reducere sult.
Det andet område er hjernens belønningssystem, der får os til at føle glæde ved at belønne aktiviteter som at spise. (6)
Belønningssystemet kan igen opdeles i to dele; på engelsk kaldet “liking” og “wanting”. Liking er den positive følelse eller glæde, vi oplever, når vi spiser god mad og fører til frigivelse af endorfiner, et slags feel-good hormon, der lindrer smerter og påvirker vores ønske om at sove, spise og drikke.
At ønske er i stedet en længsel efter en positiv følelse og giver os motivation til at spise, fordi vi ved, at det vil være godt. Dette skyldes, at dopamin, en neurotransmitter, der styrer lyst og vilje, frigives, når vi spiser, men også når vi ser, lugter eller nogle gange bare tænker på mad, som vi kan lide.
Vores hjerner stræber således efter at gentage disse givende oplevelser og motiverer derfor undertiden os til at føle lyst til at spise, selvom vi ikke rigtig er sultne. (6)
Hvorfor slutter minus ofte med plus?
Mennesker, der lever med overvægt og fedme, har ofte prøvet flere forskellige måder at tabe sig på. Mønsteret er dog ofte det samme, det lykkes at tabe et par kilo, men efter et stykke tid er vægten tilbage på samme niveau igen. Årsagen til dette er, at kroppen er indstillet på at beskytte sig mod sult og derfor reducerer energimetabolismen, når vi prøver at tabe sig. Når vægten falder, sender hjernen også signaler, der øger vores appetit og reducerer følelsen af mæthed. Alt for at kompensere for deres mistede energireserve. (2-4)
Faktorer i miljøet spiller selvfølgelig også en rolle. At bryde de vaner, der har forårsaget vægtøgningen, lettes ikke ved at leve i et samfund, hvor reklame for mad og slik og adgang til billig fastfood er overalt. Ligeledes kan det ofte være svært at tilpasse en streng diæt til den sociale interaktionen med familie og venner.
Vigtigt at huske er vanskeligheden med at tabe sig og at opretholde en lavere vægt skyldes sygdommen. En sygdom, som du har ret til at modtage støtte og behandling for. Kontakt din læge, hvis du vil vide mere.
Kan pølser og brød være vanedannende?
Den positive følelse af, at hjernen relaterer til madindtag, betyder, at mange mennesker bruger mad til at berolige negative følelser som depression, stress eller uro. Hvis du bliver roligere eller lykkeligere ved f.eks. at spise en pølse med brød, lærer hjernen at forbinde indtagelsen med en behagelig følelse, som får os til at opleve det igen.
Hos nogle mennesker kan afhængigheden af mad sammenlignes med den psykologiske trang, der ses hos mennesker, der er afhængige af alkohol eller stoffer. Det er dog ikke pølsen og selve brødet eller ingredienserne i dem, der skaber afhængighed, men den belønning, som hjernen oplever ved at spise den. (2, 8)
Referencer:
- Yumuk V, et al. European Guidelines for Obestity Management in Adults, Obes Facts 2015; 8:402-24
- Greenway FL. Physiological adaptions to weight loss and factors favouring weight regain. International Journal of Obesity 2015; 39:1188-1196
- Müller MJ, et al. Changes in energy expenditure with weight gain and weight loss in humans. Current Obesity Reports 2016;5:413 – 423
- Sumithran P, et al. Long – term persistence of hormonal adaptions to wei ght loss. New England Journal of Medicine 2011; 365:1597-1604
- Wasskog Aamo A, et al. Overvekt og fedme i Norge: omfang, utvikling og samfunnskostnader. Menon Economics 2019.
- Berridge KC . ‘Liking’ and ‘wanting’ food rewards: brain substrates and roles in eating disorders. Physiol Behav. 2009 Jul 14; 97(5):5 37-50
- Reichelt AC et al. Integration of rewarding signalling and appetite regulating peptide systems the control of food-cue issues. Br. J.Pharmacol 2015; 172:5225-5238
- Hedebrand J, et al. Eating addiction, rather than food addiction, better captures the addictive – like eating behavior. Neurobiorev 2014; 47:295 – 306